Vores nye kundeservicemedarbejder har styr på design

Med erfaring fra VVS-branchen og en stor passion for boligindretning er Sanne Aarslev Lund den rette nye medarbejder i vores kundeserviceafdeling.
csm_Sanne_Lund_021_2cb33f6328 (1)

Sanne Aarslev Lund er navnet på vores nytiltrådte medarbejder i kundeservice. Fra vores hovedkontor i Glostrup skal hun fremover være med til at levere support til vores kunder, der tæller distributører, grossister og VVS’ere i hele Danmark.

– Jeg skal først og fremmest besvare kundehenvendelser af enhver art og hele tiden ajourføre vores IT-system, fortæller Sanne Aarslev Lund om sit nye job.

Med salgserfaring fra en række virksomheder i VVS-branchen og en uddannelse som teknisk designer er Sanne Aarslev Lund den helt rigtige til stillingen.

– Jeg har masser af viden fra byggebranchen, og jeg har altid interesseret mig for boligindretning og flot design. Så da muligheden bød sig, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle gribe den, fortæller hun og uddyber:

– Unidrain leverer kvalitetsprodukter med flot design. Det er meget sjovere at arbejde med kundeservice, når man til fulde kan stå inde for produktet, siger Sanne Aarslev Lund.   

Udover vores gulvafløb sætter hun især pris på sine nye kolleger og det team, som hun nu er blevet en del af. Privat bor Sanne Aarslev Lund sammen med sin mand i Brøndby, som hun har dannet par med i snart 28 år.

Pressekontakt

Marketing Manager
Kim Maretti
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk