VEDLIGEHOLDELSE

UNIDRAIN RENGØRINGSKIT

Gør rent med stil samtidig med, at du tager højde for miljøet. Det er tanken bag Unidrains rengøringskit.
Serien består af en afkalker og rengøringspasta samt to mikrofiberklude fra producenten Biosol.
Det helt særlige ved rengøringskittet er, at det er miljøvenligt og uden kemikalier.
UNIDRAIN MIKROFIBER UNIVERSALKLUDe
  • Kluden er velegnet til både håndvask, bruseniche, toilet, spejl, ovn og køleskab

  • Universalkluden er produceret af miljøvenlige mikrofibre, som reducerer forbruget af sæbe og kemikalier

  • De unikke mikrofibrer løsner og opsamler effektivt snavs og støv

  • Alt du skal bruge er koldt vand
UNIDRAIN UNIVERSAL AFKALKER
  • Fjerner effektivt kalk, rust og andre urenheder

  • Sikrer rene og blanke overflader

  • Forebygger nye kalkbelægninger ved regelmæssig brug

  • Indeholder ikke farve eller parfume

  • Intet behov for brug af handsker

  • 100 procent miljøvenlig og biologisk nedbrydelig
UNIDRAIN NATURPASTA
  • Højkoncentreret miljøvenligt rengørings- og poleringsmiddel, der rengør i dybden

  • Fjerner fastgroet snavs og giver en høj glans

  • Rengøringsmidlet kan anvendes på krom, rustfrit stål, nikkel, aluminium, plast, emalje, keramik, porcelæn, klinker og lign.
UNIDRAIN GLASKLUD
  • Effektiv klud, der efterlader dine overflader skinnende blanke og stribefri

  • Glaskluden er produceret af miljøvenlige mikrofibre og anvendes sammen med en fugtig universalklud

  • Velegnet til spejle, rustfrit stål, krom, vinduer og lignende

Rengøring & vedligeholdelse af Unidrain produkter

Unidrains produkter er lavet af børstet rustfrit stål (AISI 304). Produkterne bør rengøres jævnligt. Dette gør, at afløbssystemer og øvrigt tilbehør holder længere og fungerer optimalt samtidig med at produkterne beholder deres smukke udseende.

 

Unidrains gulvafløb findes i to serier: ClassicLine og HighLine. Delene til de to typer gulvafløb; armatur, rammer samt riste og
paneler, er lavet af børstet rustfrit stål (AISI 304), og udløbshuse, lugtspærrer og vandlåse er lavet i sprøjtestøbt plast
(Polypropylen). Overfladen på både HighLine Colour og Reframe-produkterne er PVD behandlet for at opnå de flotte farver.

PROBLEMER  MED  AFLØBET

Hvis gulvafløbet er rengjort, og vandet stadig ikke løber igennem, eller der kommer dårlig lugt op fra afløbet, er det tegn på, at
vandlåsen ikke er korrekt samlet. Dette sker, fordi overdelen er presset for hårdt ned, eller fordi vandlåsen ikke er på plads i sit
leje. Tag vandlåsen op og kontrollér, at delene er korrekt samlet med ca. en fingerbreddes afstand mellem overdel og underdel.
Sæt vandlåsen på plads i bunden af udløbshuset.

Rist, afløbsarmatur og trævlesi

Rustfrit stål er meget holdbart, hvis det bliver rengjort jævnligt. Overfladen er beskyttet af en holdbar film af kromoxid. Der kan opstå korrosion, hvis den beskyttende film bliver beskadiget, f.eks. hvis der sidder urenheder på stålet. Ligeledes kan stærke syrer eller kemikalier som jod, klor, fluor eller brom hindre ilts adgang til stålet, hvorved filmen forsvinder. 

Rengøring:

Løft risten og tag trævlesien op af afløbsarmaturet. Rengør alle tre dele med en blød klud eller en børste dyppet i lunkent vand med opvaskemiddel eller anden mild sæbe. Brug ikke ståluld! Polér rist og armatur i samme retning som stålet er slebet. Risten kan også behandles med kalkfjerner. 

Vandlås

Vandlåsen skilles ad ved at trække de to dele fra hinanden. Herefter renses de to dele under varmt, rindende vand.

Der må gerne anvendes sæbe, kalkfjerner og skuresvampe, så længe disse er beregnet til almindelig husholdningsbrug.

PVD behandlet

Ved rengøring af produkter fra Reframe Collection eller HighLine Colour spray aldrig rengøringsmiddel direkte på overfladen, da dette kan medføre beskadigelse af overfladen indefra. Spray altid rengøringsmidlet på en klud eller en blød svamp.

Rengøringsmidler med høj koncentration af flour, klor og brintoverilte, må IKKE anvendes!

Skyl altid overfladen grundigt med vand efter brug af rengøringsmiddel – især rester fra basiske rengøringsmidler, kan skade overfladen. Overfladen er sart overfor fedtfingre; men kan pudses med en mikrofiber universalklud. Vi anbefaler Unidrains miljøvenlige rengøringskit.

Kataloger

Rengøring og vedligeholdelse

Brugsanvisning – Rengøringsprodukter