Prisvindende byggetalent vil udbrede brugen af 3D-betonprint

Torsdag den 7. november blev Wilson Ricardo Leal da Silva fra Teknologisk Institut hædret med Building Awards’ Talentpris, som vi sponserede og uddelte for andet år i træk. Den nykårede vinder har en klar agenda: Han vil udbrede brugen af 3D-betonprint i byggeriet og sætte nye standarder i branchen.
Unidrain_talentprisen_800x460

Det er ikke kun navnet, der er helt særligt ved brasilianskfødte Wilson Ricardo Leal da Silva. Ud over at være faglig leder ved Teknologisk institut er han indehaver af Talentprisen 2019, som for andet år i træk blev uddelt ved Building Awards torsdag den 7. november i København.

En pris han har modtaget på baggrund af sit arbejde med 3D-betonprint, lød det fra juryen:

– Mit team og jeg har de seneste knap fem år arbejdet med betonprint i 3D. Vi vil forsøge at ændre måden, hvorpå byggebranchens aktører typisk går til brugen af beton på. Vi har lavet nogle prototyper, som bunder i en ressourcebesparende konstruktionsmetode, der skaber helt nye muligheder ved fremtidige byggerier, lyder det fra prisvinderen, som fortsætter:

– Men det er en meget anderledes måde at anvende beton på, så der går noget tid, før branchen er klar til at benytte teknologien. Vi vil dog gøre alt, hvad vi kan, for at sætte skub i udviklingen.


Det gode eksempel

Med Talentprisen følger en masse anerkendelse, som Wilson da Silva kan tage med sig i sit fremtidige arbejde:

– Det er en stor ære at modtage en pris som denne. Det viser, at det arbejde, mit team og jeg udfører, er godt. At vi er på rette vej. Det giver mig en masse ekstra brændstof til at fortsætte og prøve at gøre det endnu bedre.

– Og så håber jeg, at det kan inspirere til efterfølgelse. Hvis man ønsker at sætte nye standarder i branchen, er mit bedste råd – hvor klichéagtigt det end lyder – ikke at give op. Man skal tro på det, også selvom der er et par bump på vejen.

Wilson da Silva er således den anden vinder af Talentprisen i Building Awards’ historie. En pris, som vi sponserer for at sætte fokus på talentudvikling i byggebranchen:

– Det er vigtigt for os at bakke op om branchens bedste og hædre de, der gør en forskel. De, der tør rykke grænserne og har et særligt talent. Det handler om at sætte fokus på de få, som kan inspirere de mange.

Derfor uddeler og sponserer vi glædeligt Talentprisen, forklarer vores administrerende direktør Henrik Handschuh afsluttende.

Bliv klogere på prisen og hør Wilson Ricardo da Silva udtale sig i videoen

Pressekontakt

Marketing Manager
Kim Maretti
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk