Ønsket om en 100 % sikker og vandtæt bruseniche imødekommes med vores specialdesignede afløbsarmatur ShowerLine.
ShowerLine bliver fastgjort til væggen via en særlig flange og støbes fast i gulvet. Afløbet sikrer, at der automatisk skabes et indbygget fald på 2 %, hvilket letter støbeprocessen.
Vores patenterede flangesystem er videreudviklet i ShowerLine-armaturet. Det gør afløbet til den hidtil stærkeste og sikreste installation til brusenicher.
Opdatering af ShowerLine
Vi har videreudviklet ShowerLine, så installationen bliver lettere. På den måde er det ikke kun sikkerheden, men også installationen, der er i top.
– På den originale ShowerLine-løsning er vægflangen svejset fast, så den passer til et hjørne på præcis 90°. Det giver dog visse udfordringer, hvis man har at gøre med et drilsk hjørne i brusenichen, som ikke er de nøjagtige 90°, fortæller produktchef, Jacob Honoré.
– Derfor har vi opgraderet ShowerLine med en vægflange, som ikke er svejset på. Flangen er fleksibel og kan nemmere justeres.