Historisk arkitektur og moderne minimalisme forenes i et badeværelse på Rumpenheim Slot i Tyskland

Opdag historiens vingesus kombineret med moderne minimalisme på Rumpenheim Slot i Tyskland, hvor indretningsarkitekt Nicole Franken og hendes mand, arkitekten professor Bernhard Franken, har købt en lejlighed og indrettet deres private hjem.
00_Outside_Castel_002

I den tyske by Offenbach am Main i Hessen finder vi Rumpenheim Slot. Det nuværende slot blev opført i det 18. århundrede, men har rødder helt tilbage til det 17. århundrede. Det er bygget i barokstil som sommerresidens for prinsen af Hessen-Homburg.

Gennem årene har slottet tjent flere forskellige funktioner, herunder som bolig for medlemmer af den adelige Hessen-Homburg-familie. I dag bruges det til forskellige kulturelle arrangementer – og så har ægteparret Nicole og Bernhard Franken netop afsluttet totalrenoveringen af en lejlighed på slottet, der nu danner rammerne om deres private hjem. Sammen driver Nicole og Bernhard det anerkendte arkitekturbureau FRANKEN Generalplaner fra Frankfurt i Tyskland.

Under den fire måneder lange renoveringsproces har ægteparret slået to badeværelser sammen til ét i et såkaldt mirrored space. Hertil har de valgt vores ikoniske linjeafløb til to brusenischer samt eksklusive produkter fra Reframe-kollektionen til at fuldende visionen for deres nye, historiske hjem.

Barokken møder 1970’erne

Rumpenheim Slot blev delvist ødelagt under Anden Verdenskrigs hærgen, men genopbygget i 2002. Slottet rummer altså mange historiske og arkitektoniske tidslag, som ægteparret har ladet sig inspirere af i renoveringen af deres nye hjem. Nicole Franken fortæller om visionen bag og integreringen af Unidrain-løsningerne:

– Vi har været meget inspirerede af at kombinere historiens mange stilarter, mens vi samtidig har fokuseret på at respektere slottets historie. På badeværelset har vi en dyb, grøn 70’er-inspireret marmor på væggene, der klæder slottets oprindelige barokstil. Hertil har vi valgt Unidrains usynligt elegante linjeafløb og Reframe-tilbehør som iøjnefaldende minimalistisk kontrast.  

Subtile detaljer og underspillet design

Nye og gamle elementer er nøje udvalgt og skaber tilsammen den helt rette arkitektoniske harmoni. Det er også med helhedsbilledet for øje, at ægteparret udvalgte Unidrain til badeværelset:

– Vi er vilde med Unidrains løsninger, for både linjeafløbet og Reframe-kollektionen har et tidløst, stramt og underspillet design. Det er netop det, der gør det så sofistikeret. Særligt afløbet er elegant med sin usynlige tekniske løsning. Den anonyme stilfuldhed er less is more, når det er allermest vellykket! fortæller Nicole Franken og runder af:

– De minimalistiske elementer trækker en rød tråd igennem hele lejligheden og er med til at skabe den helt rigtige synergi mellem det klassiske og moderne. Vi er meget tilfredse med Unidrain-løsningerne, der er det perfekte match til at understrege vores arkitektoniske vision.

Pressekontakt

Marketing Manager
Kim Maretti
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk