Eksklusiv brusevæg får kant med sort ramme

Vi udvider den elegante GlassLine-serie med nyt design til brusevæggen. Den fås nu omkranset af en minimalistisk, sort ramme, som giver et på én gang enkelt og iøjefaldende udtryk.

I en tid, hvor rejserne er sat på hold for de fleste, kan vi blot lade tankerne flyve mod det pulserende byliv, som The Big Apple byder på. Hvis man længes efter en bid af den rå og industrielle newyorker-stil, kan den rette stemning skabes i badeværelset takket være vores seneste skud på stammen.

Glasvæggen i 10 mm kvalitetsglas omkranses af en enkel sort ramme i pulverlakeret metal, og er en designtilføjelse til det eksisterende GlassLine system, hvor glasvæggen sænkes ned i ShowerLine armaturet, og derved udgør en samlet løsning til brusenichen.


Giv kant til badeværelsesindretningen

Æstetik, kvalitet og funktionalitet går op i en højere enhed i GlassLine-serien, der er nem og hurtig at montere og giver effektiv vådrumssikring. Produktnyheden giver et grafisk touch til den elegante alt i én-løsning:

– Vi ser flere og flere, der vælger den elegante newyorker-stil i deres indretning, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde vores nye brusevæg-design, der med den sorte ramme understøtter det rå udtryk. Rammen tilfører badeværelset nogle enkle og elegante linjer og giver mulighed for at lade designvisionerne få frit spil, fortæller Kim Maretti, Marketing Manager hos Unidrain. Han fortsætter:

– I indretningen kan du vælge at tage stilen hele vejen og kombinere brusevæggen med rustikke fliser i betonlook og andre industrielle eller sorte elementer. Eller du kan lade brusevæggen skabe kontrast og bryde med sarte pastelfarver og hvide nuancer.

Fakta om det nye design til brusevæggen:
  • Findes i tre standardstørrelser 800/900/1000
     
  • Udstyret med Cleantec-nanobehandlet glas for nemmere rengøring
     
  • Kan højre- og venstrestilles
     
  • Monteres uden synlige skruer og beslag
     
  • Den sorte ramme skjuler flisekanten
     
  • Passer til flisetykkelser op til 15 mm for vægfliser og op til 20 mm for gulvfliser
     
  • Skal kombineres med ShowerLine afløbsarmaturet (Vestrestillet armatur, højrestillet armatur)
     

Se brochure om hele GlassLine systemet her og se mere om vores nye design her.

Pressekontakt

Kim Maretti, Marketing Manager
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk