Vi søger en eksport sælger // International Account Manager

Har du en passion for at drive vækst gennem forskellige salgskanaler, og leder du efter muligheden for at udfordre dig selv i en international rolle? Så kan dette være din næste karrieremulighed!
Job

Har du en passion for at drive vækst gennem forskellige salgskanaler, og leder du efter muligheden for at udfordre dig selv i en international rolle? Så kan dette være din næste karrieremulighed!


Unidrain er en anerkendt markedsleder inden for prisbelønnet dansk design til badeværelset. Med et unikt brand og innovative løsninger har vi også positioneret os i Europa.

Som International Account Manager får du ansvaret for at udvide kendskabet til vores brand yderligere, samt øge salget på tværs af vores europæiske markeder med særligt fokus på Benelux.


Om stillingen:
Sælgerrollen hos Unidrain er en alsidig konsulentrolle, der kræver en kombination af teknisk viden, gode forhandlingsevner samt entreprenørskab og engagement i at opbygge varige relationer med vores kunder.

Vi har en bred kontaktflade i markederne, og salgsprocessen inkluderer beslutningstagere på mange niveauer i byggeriet. Dermed vil dine primære aktiviteter være rettet mod:

  • Opbygge og udvide vores netværk af grossister.
  • Styrke og vedligeholde stærke relationer til distributører/OEM.
  • Modtage og modne leads i forhold til arkitekt-projekter og virksomheder.
  • Identificere og udvikle forretningsmuligheder inden for både badbutikker og interiør butikker.


Baggrund og profil:
Eksport handler om at være til stede og nær kunderne, så i denne stilling skal du være forberedt på 80-100 dages rejseaktivitet årligt.

Derudover forventer vi, at du har:

  • 3-5 års salgserfaring med high-end design og eksklusive produkter på det europæiske marked. Din erfaring behøver ikke nødvendigvis være inden for byggematerialer, men kan komme fra flere brancher, f.eks. møbler, indretningsdesign eller mode.
  • Teknisk forståelse kombineret med stærke kommunikations- og forhandlingsfærdigheder, både skriftligt og mundtligt.
  • Unidrain er dansk, men stillingen er international, så det er afgørende at du også er flydende i engelsk, både mundtligt og skriftligt. Yderligere sprogkundskaber er en klar fordel.

Du motiveres af muligheden for at omsætte potentiale til faktiske salg og resultater, og en fordel vil være at du allerede har prøvet at bryde igennem på nye markeder.
Fokus og vedholdenhed er nøgleord for succes.

Med dine sociale egenskaber og internationale forståelse- formår du at opbygge og vedligeholde stærke relationer både med potentielle og eksisterende kunder.

Du er vant til at tage initiativ, planlægge og gennemføre forskelligrettede salgsindsatser supporteret af marketing, produktudvikling, kundesupport og naturligvis resten af eksportafdelingen.


Hvad vi tilbyder:
Vi tilbyder en spændende mulighed for at udvikle din karriere inden for eksportsalg i en innovativ og vækstorienteret virksomhed. Du vil få mulighed for at arbejde med nogle af markedets mest eksklusive produkter og blive en del af et dedikeret og dynamisk team, der alle er engageret i at hjælpe dig til at få succes.


Ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, så ring til HR-Business Partner – Karin Zimmermann på telefon 4082 6146.

Vil du være en del af vores team, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via jobindex. Vi holder løbende samtaler og ansætter så snart vi finder den rigtige. Vi ser frem til at høre fra dig!

Pressekontakt

Marketing Manager
Kim Maretti
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk