Hotel Tylösand i Sverige, der er kendt for sin elegance og varme charme, er stolt over at kunne præsentere The Front House, som er den seneste tilføjelse til det fantastiske hotel.
The Front House er en femetagers høj bygning, som har fokus på arkitektur og æstetik. Den hænger perfekt sammen med Hotel Tylösand eksisterende indgang, hvilket skaber en harmonisk forbindelse mellem bygningerne. The Front House har den samme hvidpudsede facade, hvilket styrker hotellets helhedsindtrykket.
De 39 rummelige hotelværelser i The Front House er designet af Åsa Gessle og er indrettet i varme og bløde farver. Værelserne er inspireret af stranden, sandet og klitterne i Tylösand og skaber en afslappet atmosfære. Alle værelser er udstyret med behagelige Carpe Diem-senge, sofa, skrivebord og et interaktivt tv-system, der giver nem adgang til yndlingskanalerne. På alle 39 badeværelser er der foruden dobbelt håndvask, bruser og separat toilet installeret linjeafløb med HighLine Custom.