Ung håndværker-ildsjæl modtager vores legat

Hos Unidrain har vi lanceret et nyt legat, som går til håndværkere, der ønsker at dygtiggøre sig inden for deres fag – og nu er den første legatmodtager fundet. Der skal lyde et stort tillykke til Martin Holmegaard Jørgensen.
Unidrain_legat_2019_03_BW-1280x640

Ifølge prognoser er bygge- og anlægsbranchen inde i en uheldig udvikling: I 2025 vil der mangle 70.000 faglærte i Danmark, hvilket vil have store konsekvenser for byggeriet. Det er en problematik, vi hos Unidrain ønsker at sætte fokus på med vores nye legat.

Legatet er blevet lanceret i forbindelse med vores 15-års jubilæum, og det uddeles hvert år frem til 2025. Støtten er på 25.000 kr. og går til håndværkere, som vil udvikle og dygtiggøre sig inden for deres fag. Legatmodtageren for 2019 er netop fundet. Han hedder Mads Holmegaard Jørgensen og læser til VVS-installatør på KEA på 2. semester.

Legat puster liv til fremtidsdrømme

For Mads Holmegaard Jørgensen kommer legatet til at få en vigtig betydning for hans karriere:

– Udover at legatet giver tiltrængt luft i mit hverdags-budget, får jeg nu mulighed for at tage faglige kurser og måske et udlandsophold, så jeg kan udvikle mig fagligt. Det er et vigtigt skridt på vej mod mit fremtidige drømmejob som VVS-installatør.

For den nyudklækkede legatmodtager, der gennem sin skoletid har haft udfordringer med de boglige fag, har det stor betydning at modtage en pris, der værdsætter praktisk arbejde. På den måde kan han forhåbentlig hjælpe andre, som står i samme situation, som han engang stod i, ved at vise, at der er håb på den anden side.

Bertel Sommer Larsen, som er Mads Holmegaard Jørgensens underviser i matematik, teknisk beregning og varme, er heller ikke i tvivl om, at man har fundet den retmæssige modtager af prisen:

– Mads er en ildsjæl – både dygtig og meget arbejdsom. Vi har tit set ham sidde i undervisningslokalet lang tid efter, undervisningen er slut. Så det er meget velfortjent, at han modtager dette legat.

Derfor modtag Mads Holmegaard Jørgensen legatet

Det var vores administrerende direktør Henrik Handschuh, der tirsdag d. 26. februar overrakte Mads Holmegaard Jørgensen legatet. Han giver følgende begrundelse for, at valget faldt på den kommende VVS-installatør:

– Mads er en yderst ambitiøs studerende, der har et ønske om at fortsætte sin udvikling mod at blive endnu dygtigere inden for sit fag. Med legatet kan vi hos Unidrain være med til at facilitere denne udvikling og sikre, at Danmark om nogle år har endnu en super dygtig håndværker.

Vil du modtage legatet næste år?

Inspirerer Mads Holmegaard Jørgensens historie dig til at forsøge at få legatet, når det skal uddeles igen næste år? Så kan du her se, hvad der skal til for at få det.

Legatet kan både gå til håndværkere på landets erhvervsuddannelser eller allerede færdiguddannede. For at komme i betragtning til legatet skal du sende en ansøgning, som indeholder:

  • En kort beskrivelse af, hvilken uddannelse, efteruddannelse, studierejse eller lign. støtten skal bruges til
  • Et anslået budget over ovenstående
  • Dokumentation for håndværkeruddannelsen
  • Evt. anbefaling

Læs mere på legat og send ansøgningen til [email protected] senest den 1. februar 2020. Ansøgerne får besked i løbet af marts, om de er udvalgt til at modtage støtten, og beløbet udbetales kort tid herefter.

Klik her og se vores legat-video. 

Pressekontakt

Marketing Manager
Kim Maretti
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk