Vi styrker internationalt salg med stærk brancheprofil

Unidrain opruster med tilgangen af Martin Kreutzfeldt (40) som ny International Key Account Manager. Han er hentet ind fra en lignende stilling hos Grohe og får til opgave at styrke vores vækst internationalt med fokus på at synliggøre de særlige synergier mellem teknik og design i virksomhedens mange prisbelønnede løsninger.
Unidrain_MKR_1600x1000

Vi styrker nu den internationale salgsindsats med tilgangen af en ny International Key Account Manager i form af 40-årige Martin Kreutzfeldt. Han kommer fra en lignende stilling hos Grohe og har over 25 års erfaring og netværk fra branchen med sig, som han nu ser frem til at få bragt i spil hos Unidrain. 


Indgående branchekendskab

– Jeg kender branchen indgående, og Unidrain er blandt de absolut førende brands, når det gælder design, kvalitet og funktionalitet. Derfor er jeg meget glad for at få muligheden for at hjælpe Unidrain med at styrke sin internationale position og komme ud og snakke med kunderne om deres projekter, siger han og fortsætter:

– Badeværelset er et af de rum, hvor folk er villige til at investere mest i høj kvalitet og flot design. Men det er samtidig et rum, hvor regler og krav fylder utroligt meget både for projekterende og udførende. Det gør, at vi skal være helt skarpe på at synliggøre den værdi, som kunderne får ud af de særlige synergier mellem de tekniske og designmæssige aspekter i Unidrains løsninger. 


Hele vejen fra montør til salgsansvarlig

Martin Kreutzfeldt blev oprindeligt uddannet vvs-montør i 1998 og har desuden gennemført uddannelse i salgsledelse. Og bortset fra en kort periode som udførende installatør har han hele karrieren været i hus hos Grohe.

– Martin har de seneste 19 år arbejdet med salg, marketing og rådgivning af både arkitekter, ingeniører, vvs-montører, entreprenører og andre aktører i byggeriet. Han kender branchen, og han kender de overvejelser, kunden går med, når badeværelset skal planlægges. Jeg er derfor helt overbevist om, at hans erfaring og viden bliver et stort aktiv for både os og kunderne, slutter Unidrains adm. direktør Henrik Handschuh af.

Privat bor Martin Kreutzfeldt på Amager i København sammen med sin kone og fire børn. I fritiden spiller han fodbold og dyrker fitness.  

Pressekontakt

Marketing Manager
Kim Maretti
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk