Unidrains udenlandseventyr fortsætter

Udlandet har en forkærlighed for skandinavisk minimalisme, som mixer simplicitet og elegance. Det mærkes i stigende grad hos Unidrain, som har ambitiøse internationale vækstmål.
messer3
Udenlandseventyr Sleep2017

I Skandinavien har vi længe været anerkendt i resten af verden for vores minimalistiske tilgang til design og indretning. Det gælder også for Unidrain, hvis prisbelønnede lineære afløb har sat det danske firma på verdenskortet.
– Vi har siden vores opstart været populære i udlandet, og vi kan mærke, at interessen er støt stigende. Det er vi enormt glade for og stolte af. Men det betyder ikke, at vi kan hvile på laurbærrene. Tværtimod. Vi har ambitiøse vækstmål for det internationale marked, og det kræver, at vi løbende gør en effektiv indsats og udvikler vores produktserier, siger Birgitte Arendsdorf Olsen, marketingchef i Unidrain

Teknisk viden er altafgørende

Det kræver teknisk knowhow og en markedstilpasset produktportefølje at kunne indfri de ambitiøse vækstmål. Derfor sørger Unidrain for løbende at udvikle og tilpasse produkterne samt at anskue hvert marked for sig. – Vi arbejder hele tiden på at gøre vores produktportefølje interessant ud fra konkret teknisk viden. Der findes en lang række forskellige byggeskikke i de forskellige lande, som vi er nødt til at være opdaterede på. Derfor har vi også valgt en strategi, hvor vi går til hvert marked og hvert land på sin helt egen måde, lyder det fra Birgitte Arendsdorf Olsen. – Vi har heldigvis et team af dygtige eksperter og designere, som ved alt om lokale reguleringer og tekniske godkendelsesprocedurer. På den måde kan vi gøre vores produktserier så attraktive for udlandet som muligt og samtidig opretholde vores ambitioner om yderligere international vækst, fortsætter hun.

International messedeltagelse

Som led i den internationale vækststrategi deltager Unidrain flere gange om året på internationale messer. Fra den 20. til 21. november gik turen til den anerkendte messe Sleep – The Hotel Design Event i London.
– Vi havde et par rigtig gode dage i London, hvor vi var i dialog med en masse arkitekter og beslutningstagere inden for hotelbranchen. Der var særlig stor interesse for vores nylancerede tilbehørsserie til badeværelset, Reframe Collection by Unidrain. Serien giver os mulighed for at gøre os endnu mere attraktive i udlandet, da den giver adgang til nye forretningsområder. I slutningen af januar deltager vi på Architect@Work i London, og vi får således skudt 2018 i gang internationalt, runder Birgitte Arendsdorf Olsen af.

Pressekontakt

Marketing Manager
Kim Maretti
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk