-Badeværelset er ikke længere et hvidt klinisk rum, der skal fremstå så renskuret som muligt. Det er blevet et rum, hvor vi udtrykker vores personlighed på lige linje med køkkenet og stuen. Derfor ser vi også, at flere og flere naturmaterialer rykker ind i boligens mest intime rum, siger marketingchef i Unidrain Birgitte Arendsdorf Olsen.
Træ, marmor og skifer i badeværelset bliver i stigende grad fulgt op af armaturer i nye farver, der signalerer luksus og overskud. Nu giver Unidrain mulighed for at fuldende stilen med en række nye farver på deres berømte HighLine afløb i rustfrit stål. Den nye serie hedder HighLine Colour og fås i overfladerne messing, kobber, mat sort samt i poleret rustfrit stål.
HighLine Colour giver dig mulighed for at skræddersy indretningen af dit badeværelse ned til mindste detalje. Er du til marmorfliser og vandhaner i messing, kan du vælge et matchende afløb i Unidrains stilrene design. Du kan også gå efter den smukke varme kobberfarve, som er blevet populær i de senere år. Foretrækker du derimod mere kølige overflader, kan du vælge en poleret stål eller en mat sort farve på afløbet.
Verden er fyldt med overflader – gør dem personlige.
Fakta om HighLine Colour:
HighLine Colour er udført i børstet rustfrit stål og derefter PVD behandlet med farverne messing, kobber og sort for optimalt vedligehold og holdbarhed. De nye overflader fås hos din lokale vvs-installatør.