Musikken spiller i badeværelset

Musikhuskvarteret i Aalborg er blevet indrettet med Unidrains GlassLine løsning, der giver en æstetisk og yderst sikker løsning i badeværelset.
Musikkvarteret 1600x1000

Gennem de sidste ti år har Aalborg Havnefront gennemgået en forvandling fra et nedslidt industriområde til et dynamisk kvarter med masser af nye boliger.  Et af de seneste skud på stammen er Musikhuskvarteret, der rummer 93 lejligheder fordelt på tre tårnbygninger. Lejlighederne har fjordudsigt og varierer fra 100 kvadratmeter til 300 kvadratmeter, så der er plads til både den lille og den store familie.

Schmidt Hammer Lassen har tegnet projektet, der er udviklet af A. Enggaard. I næsten alle lejligheder er der valgt GlassLine til brusenichen:

– GlassLine er en sikker og tæt løsning, som vi har valgt at bruge i stort set hele projektet. Der skal ikke bores huller i membranen til skruer. Alt er monteret inde bag membranen, så der er ingen risiko for, at der ryger vand ned fra en etage til den næste. Det er et meget sikkert system, når du arbejder med flere etagedæk ovenpå hinanden. Som projektleder kan du sove roligt om natten, siger A. Enggaards byggeleder Martin Jensen med et smil.  

Montagen af GlassLine gør det også lettere at få en flot løsning med det rigtige fald. Brusenichen har nemlig indbygget et fald på 2 %, der gør det næsten umuligt at lave en fejl med opmålingen.

– Rent æstetisk er GlassLine en pæn løsning. Selve montagen fungerer også fint. Det er rimeligt let at arbejde med, når rammen er sat ind, giver resten næsten sig selv. Det er ret smart med det indbyggede fald i brusenichen, der sørger for, at afløbet sidder, som det skal i forhold til gulvet, siger Martin Jensen. 

GlassLine var oprindeligt ikke skrevet ind i projektet, men blev valgt til, fordi det var en særlig sikker løsning:

-Selvom vi leverede til så mange badeværelser, gik glasset ikke i stykker et eneste sted. Det viser, hvor robust en løsning GlassLine er. Det er lykkedes os at skabe en løsning, der ikke kun har et elegant design, men også er robust og gør håndværkerens hverdag lettere. Det er jeg stolt af, slutter Unidrains mand i Nordjylland salgskonsulent Anders W. Christensen.

Pressekontakt

Kim Maretti, Marketing Manager
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk