I en ældre herskabslejlighed på Frederiksberg har Samira Kudsk og hendes familie fået renoveret deres nedslidte badeværelse, så det i dag står som et funktionelt nyt velværerum for to voksne og to teenagere. Det 12 kvadratmeter store bad trængte i den grad til en opgradering, og det var ikke blot en hurtig makeover, der var tale om, men en gennemgribende proces, hvor alt blev revet ned og fjernet – gulve, vægge, toilet, bruser. Nu er alt bygget op på ny, og der er installeret topmoderne teknologi. Resultatet af anstrengelserne taler for sig selv. Med en frisk blå farve på væggen er badet blevet et lille nordisk kurbad anno 2022.
– Det er jo en ældre lejlighed, så vi overvejede om vi skulle have et mere klassisk og nostalgisk look, men vi besluttede os for en moderne løsning, og det matcher lejligheden helt perfekt. Vi prioriterede eksklusive materialer og elementer, da vi ønskede vores egen private spa-oase. Det måtte gerne føles som at være på hotel … hver dag! Vi valgte et fundament af mørke nuancer, der ofte skaber en mere luksuriøs atmosfære, derfor er der lagt gråmelerede fliser fra Mosa på gulvet, som er nemme at rengøre, og med to teenagere i huset er det også en fordel at snavs ikke er så tydelig, fortæller Samira Kudsk.
Badet har fået nyt douchetoilet, vaskemøbel med store skuffer med indlagt lys, så alle i familien har plads til deres personlige produkter samt et spejl med anti-dug, alt fra Duravit. Rummets absolutte hovedperson er den elegante brusevæg, GlassLine, med sort kant fra Unidrain. I gulvet i bruseren er der lagt et diskret linjeafløb i sort, også fra Unidrain, det matcher både kanten på brusevæggen og bruseskraberen med magnetisk ophæng – samt selve brusehovedet og -armaturet, sidstnævnte fra Duravit. Den flotte finish på bruseren gør rigtig meget for helhedsindtrykket af badet.
– Vi ville gerne bevare det naturlige lys fra vinduet, så det er helt perfekt med glas-brusevæggen, som lader lyset strømme gennem rummet og bidrage til den åbne, transparente atmosfære. Vi var lidt bange for at glasvæggen var svær at holde ren og fin med fire daglige bade. Men den er supernem at holde, man skal bare lige køre skraberen over glasset efter badet.
Accessories fra Unidrains Reframe-serie er prikken over i’et. Knager, toiletbørste og toiletrulleholder i sort skaber kontinuitet, mens kunst, skammel og lampe i træ og grønne planter adderer varme og stoflighed til badet.
Funktionerne i badet er nu optimerede, så der er plads til en familie på fire alle de travle hverdagsmorgener. Bordpladen og vasken er stor nok til at flere kan børste tænder samtidig. Og med anti-dug-effekt i spejlet, kan én tage bad, mens en anden lægger makeup.
– Vi har med renoveringen fremtidssikret vores badeværelse. Det er en stor investering, så det skal holde i mange år. Både selve produkterne, men også stilen. Det var en hård omgang med håndværkere i huset, men det har vi glemt alt om nu. Vi er bare så glade for vores bad, at vi slet ikke husker alt det besværlige!, griner Samira Kudsk.
Læs mere om GlassLine løsningen: Brusevæg med sort ramme og afløbsarmatur
Læs mere om: Reframe-tilbehørsserien