Hold skidtet fra døren med Unidrains intelligente måttesystem

Det intelligente måttesystem MatLine fra Unidrain er drømmen for den praktiske designelsker, som elsker stilrent funktionelt design.
MatLine gulvafløb

Efterårets kommen betyder ikke kun smukke farver på træerne og flotte solskinsdage. Det betyder desværre også regn, rusk og beskidte støvler i entréen, som gør det svært at holde hjemmet rent. 

Det har Unidrain fundet en løsning på, der holder boligen ren og stilren på én og samme tid: Det intelligente måttesystem MatLine. Måtten kobles til afløbet i boligens bryggers eller entré og sikrer, at overskydende vand ledes bort. Samtidig bliver mudder og snavs holdt ude af husets øvrige rum.

– Efteråret er godt i gang, og inden vi ser os om, er det vinter. Det betyder masser af nedbør, mudder og snavs, som gør det til en evig udfordring at holde hjemmet rent. Her er MatLine en intelligent løsning, fortæller Peter Secher, Unidrains adm. direktør, og fortsætter:

– Systemet fjerner effektivt skidt, småsten og grus fra fodsålerne og leder vand væk fra trædefladen ned i afløbet. Samtidig er den nem at gøre ren og vedligeholde. Du behøver kun løfte måtten op i løftekrogen og skylle med vand eller støvsuge. Måtten er omsluttet af en slank stålramme, som er støbt ned i gulvet, hvilket forhindrer den i at rutsje rundt. Systemet kan installeres i alle hustyper og gulvkonstruktioner med fliser.

En æstetisk og funktionel forbedring

Bag designet står Unidrains design- og udviklingschef, Kenneth Waaben. Han har gjort det til sin mission at genopfinde og forbedre hverdagsklassikere, så de får bedre funktionalitet og et flottere design:

– Ideen bag MatLine er at tilbyde en funktionel og flot designet løsning på det skidt, der følger i kølvandet på regn, slud og sne. Med MatLine kan vi åbne døren for gæster i de kolde måneder uden at sige goddag til en masse snavs og vand, slutter Kenneth Waaben. 

Pressekontakt

Marketing Manager
Kim Maretti
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk