Gør din hverdag nemmere med Unidrain

Unidrain hjælper dig med at bygge det fejlfri badeværelse, så du får tilfredse kunder.

Badeværelset er hjemmets dyreste og mest problematiske rum. Kommer der fugt ind til de bagvedliggende konstruktioner, eller er faldet bygget forkert, risikerer du sagsanlæg for mange tusind kroner. Bruger du Unidrains linjeafløb eller brusenichen GlassLine med integreret afløb, behøver du ikke bekymre dig. Vi har nemlig sørget for at holde vandet væk og skabe det perfekte fald, så du kan skabe det bedste håndværk.

Vi begynder med linjeafløbet, som er fundamentet for Unidrains unikke brand. Linjeafløbet er bygget op med særligt patenterede flanger, der gør Unidrain til et af verdens sikreste gulvafløb: 

– Unidrain er verdens første linjeafløb, som er yderst sikkert med et sæt lodrette og patenterede flanger i rustfrit stål. Flangerne sørger for at holde vandet væk fra de bagvedliggende konstruktioner. Flangerne går op af væggen og er udført i rustfrit stål, så afløb og flanger hænger sammen i en ubrudt helhed. Flangerne sørger for, at vandet fra afløbet aldrig kommer i nærheden af de følsomme bagvedliggende konstruktioner, der ikke kan tåle vand. Du sætter afløbet udenpå den færdige væg, og herefter smører du vådrumsmembranen på. Til sidst monterer mureren fliserne, og brusenichen er færdig, fortæller Byggeteknisk ansvarlig hos Unidrain, Lasse Lyck.

Nemt, sikkert og hurtigt

Unidrain hjælper ikke kun VVS’eren med at skabe et fejlfrit badeværelse. Også murerens arbejde bliver en del nemmere. Linjeafløbet betyder nemlig, at mureren kun skal støbe gulvet med fald ned til én side. I vores GlassLine brusenicheløsning er der indbygget en ramme med 2 procent fald. På den måde undgår du fejl i opmålingsfasen eller støbningen af gulvet.

– I GlassLine er gulvafløb og brusevæg bygget sammen i en ramme. Rammen har et indbygget fald på 2 procent ned mod afløbet, så det er let at holde styr på faldet. Du monterer rammen med skruer i væggen og støber gulvet inde i rammen. Derved opnår du et fald, som lever op til gældende krav. Når gulvet er tørt, tætnes løsningen yderligere med vådrumsmembran, inden fliserne lægges, siger Lasse Lyck og fortsætter: 

– I et traditionelt badeværelsesprojekt monterer glarmesteren glasvæggen til sidst, så alle samlinger er synlige. Hvis du bruger GlassLine, behøver du ikke at have en glarmester med i projektet. Det bliver lettere at koordinere, når det kun er vvs’eren og mureren, der er inde over projektet. Og så er det en meget flottere løsning. Brusevæggens design gør, at skruer og beslag bliver gemt væk under fliserne, og løsningen fremstår mere stilren, slutter Lasse Lyck.

NB! Rørkoblingen skal altid foretages af en autoriseret VVS installatør.

Pressekontakt

Kim Maretti, Marketing Manager
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk