






Fremtidens Hjem er for nybyggere, hvad Lego Store er for børn. Sådan lyder beskrivelsen af det nye, højteknologiske hus, som er bygget i byen Vindige uden for Roskilde, og som officielt åbnede den 10. oktober. Her er nemlig fyldt med gadgets, som vil gøre enhver, der interesserer sig bare en lille smule for nutidens teknologi, misundelig.
Stort set alt i huset kan styres ved, at du taler til din smartphone. Du åbner for den, der ringer på døren, selvom du ikke er hjemme. Du kan også gennem din telefon kigge ind i køleskabet og se, hvad du mangler af madvarer, når du står i Netto og skal handle ind til aftensmad. Huset er et smart home, der er spækket med alle de nye gadgets og al den nye teknologi.
Alt sammen er til for at skabe glæde og øge livskvaliteten for beboerne.
Velvære med Unidrain
Og så er der Unidrain-afløb og -tilbehør flere steder i huset. Men det er jo ingen hemmelighed, at vores løsninger ikke er højteknologiske som det nyeste TV, ventilationsanlægget eller overvågningssystemet. Til gengæld kan vi bidrage med noget, som i høj grad er med til at øge livskvaliteten gennem bedre velvære:
– På husets to badeværelser finder du masser af Unidrain-produkter. Vi har leveret to GlassLine-løsninger – en med og en uden dør. Desuden er huset opført med vores Highline Panel, Highline Custom-linjeafløb og tilbehørsserien Reframe Collection. Designikoner, som er med til at sikre velvære, mere tid og bedre livskvalitet, fortæller vores adm. direktør Henrik Handschuh og fortsætter:
– Kodeordene for vores løsninger er stilsikkert og tidsløst design, god holdbarhed og luksus. Elementer, som er med til at øge livskvaliteten og sikre fornemmelsen af velvære på badeværelset. Et af de rum i huset, hvor du lader op og netop har brug for at føle dig rigtig godt tilpas.
Fremtidens Hjem er et etplanshus med to soveværelser, stue, køkken-alrum, kontor, vinrum, to badeværelser, entré og garage. Pt. fungerer det som et event- og showroom, hvor potentielle husbyggere kan blive inspireret, og vil senere blive sat til salg.