En dekadent fusion af stilarter

Sangeren Mads Langer og hans kone Julie Lillelund har indrettet deres drømmebadeværelse. Og det er et rockstjerne-bad, som de færreste end ikke turde drømme om! Det er indbegrebet af boheme og avantgarde – eklektisk og dekadent. Det er luksus, det er maksimalisme, det er fashion, det er både oldemor og Vogue – men det er først og fremmest velkurateret og helt unikt. Se det spændende og modige bud på et statement-bad, hvor Unidrain spiller en hovedrolle.
Mads Langer Badeværelse

For tre år siden flyttede Mads Langer og Julie Lillelund ind i deres nye – gamle – hus. De vidste, at de gerne ville have et (meget) stort badeværelse, så de konverterede et soveværelse på førstesalen til det, der i dag er deres badeværelse. Og et usædvanligt et af slagsen med et stort fritstående blåt badekar, lavendelfarvede gulvfliser, en imposant lysekrone og en lyserød sofa, blomstret tapet og matchende gardiner samt en masse skønne vintagefund og gennemførte detaljer i messing.

Det er ikke et bad, der gemmer sig genert væk i et hjørne af huset. Det har i den grad coolness-factor med attitude, med frækhed, med masser af star quality – men det er samtidig romantisk, poetisk og sjælfuldt uden at blive for nuttet.

Parret har håndplukket alt interiør. Deres passion for vintagedesign og deres valg af produkter afslører deres stilsikkerhed og store talent for at mikse og matche. Farver og former komplementerer hinanden, og parret er bestemt ikke bange for at udfordre normerne og den skandinaviske æstetik. Der er både noget viktoriansk landadel og noget fransk rokoko over det – men stilen er umulig at dechifrere. Den er helt sin egen! Men ét er sikkert: Alle sanser vækkes, når man træder ind i dette badeværelse.

En detalje, som er med til at sætte prikken over i’et, er de eksklusive elementer i messing fra Unidrain, heriblandt det speciallavede afløb, der dækker hele to brusere i længden, ramme og panel til brusevæggen samt toiletrulleholder og toiletbørste fra Reframe-serien. Alt sammen er med til at skabe visuel balance og kontinuitet i dialogen med de andre ting af messing i badeværelset.

Det er en deluxe-brusezone med plads til hele familien … og til masser af sang i badet!

Mange har – ligesom Mads Langer og Julie Lillelund – helt specifikke ønsker til indretningen, og ofte er det svært at få det hele til at gå op med standardløsninger. Især ekstra lange afløb med plads til hele familien er populære. Specialafløbene produceres på bestilling, hvor to afløb sættes sammen og udgør én enhed. Derefter kan man frit vælge mellem alle Unidrains rist- eller paneldesigns.


Fakta om specialafløb

  • Få en løsning, der afviger fra standardmålene
  • Få plads til hele familien
  • Passer perfekt til omklædningsrum og store badeværelser
  • Kan afsluttes med alle Unidrains designs
  • Brug specialkonfiguratoren og design selv din ønskede løsning

https://www.unidrain.dk/professionel/produktkonfigurator-special/


Find inspiration her:

https://www.unidrain.dk/arkitekt/produkter/specialafloeb/

https://www.unidrain.dk/nyheder/specialafloeb-flytter-ind-paa-flere-og-flere-badevaerelser/

https://www.unidrain.dk/nyheder/specialdesignede-loesninger-giver-unikke-muligheder/

Specialafløb

Pressekontakt

Marketing Manager
Kim Maretti
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk