Eksklusive badeværelser til nyopførte havneboliger i Aarhus

Ud mod havnefronten i Aarhus troner det visionære Z-Hus med sin zigzaggede profil, hvor indbydende tagterrasser ligger side om side. Byggeriet er indbegrebet af luksus og byder bl.a. på eksklusive badeværelsesløsninger fra Unidrain.

Aarhus Ø er en levende og moderne bydel i rivende udvikling. Tidligere var området en containerhavn, men inden for de seneste år er byggeprojekterne strømmet til. Arkitekterne har fået frit spil, og Aarhus Ø er blevet en attraktiv oase i den pulserende jyske hovedstad.

Bydelen fremstår som en charmerende og tillokkende kanalby. De eksklusive lejligheder med havudsigt skaber hjem ud over det sædvanlige, mens områderne omkring byder på aktiviteter for alle. 

Strandbaren er med sit loungeområde et populært tilløbsstykke om sommeren, mens Danmarks største byhave kalder på alle byens borgere med grønne fingre. I Aarhus Havbane kan de habile svømmere udfolde sig, mens alle kan tage en tur op i det 15 meter høje udkigstårn, som samtidig er en arkitektonisk flot skulptur.

Arkitektur og beliggenhed i topklasse

Ud mod havnefronten er Z-Huset med sin markante og visionære profil skudt op. Lystbådehavnen er den nærmeste nabo til de i alt 142 lejligheder, hvis boligarealer strækker sig fra 67 til 204 kvadratmeter.

Fra Z-Huset er der frit udsyn til de flotteste omgivelser, så langt øjet rækker, og i selve den z-formede konstruktion med de tre længer har naturen fundet sin plads. De funktionelle arkitektoniske løsninger sikrer, at beboerne kan benytte sig af to store gårdhaver. Inspirationen til haverne er hentet i gamle karréer med gårdhaver indrammet af etageejendomme.

Z-Huset byder desuden på karakteristiske terrasser i forskudte niveauer, som lader lyset strømme ind og ned på store altaner og taghaver. 

Unidrain på badeværelserne

Til samtlige lejligheders brusenicher er valget faldet på Unidrains lineære gulvafløb HighLine med stålrammer og –paneler.

HighLine er blevet valgt, da serien tilfører badeværelserne den rette elegance og eksklusivitet. Det stilrene design er helt i tråd med badeværelsernes moderne look, mens stålets blanke overflader giver en let og naturlig finish.

Ud over at være et flot designelement spiller HighLine også en stor rolle i forhold til sikkerheden på badeværelserne. Afløbene er udstyrede med patenterede flanger, hvilket gør dem 100 pct. vandtætte og forhindrer, at en eventuel vandlækage skulle gå fra den ene etage til den anden.

Pressekontakt

Kim Maretti, Marketing Manager
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk