Unikke badeværelser på brandstationen

Den gamle brandstationsgrund i Herning bliver nu til et visionært byggeri med bl.a. eksklusive boliger til kvalitetsbevidste boligkøbere. Alle ejerboliger er udstyret med elegante brusevægge i glad os linjeafløb fra prisvindende Unidrain. Både projektleder og installatør har af flere grunde været yderst tilfredse med valget af Unidrains løsninger, der skaber synergi i hele byggeprojektet
75676

Når byggeriet på 8.000 m2 på den gamle brandstationsgrund i Herning står klar i januar 2015, får alle nye beboere fornøjelsen af badeværelses-udstyr i verdensklasse. Smukt, enkelt og funktionelt fra fliser til installationer. For at fuldende udtrykket er badeværelserne udstyret med Unidrains komplette løsninger inden for linjeafløb og smukke brusevægge i glas. 

– Det vigtige for os var at få en teknisk god løsning, som sikrer mod vådrumsskader. Unidrains GlassLine brusevægge er yderst elegante, og lige hvad vi havde brug for til dette projekt. Det er en helt ny måde at tænke glasvægge til brusenicher på. De forener banebrydende design med den højeste sikkerhed, som vi altid kræver af vores leverandører. Kun det bedste er godt nok – og GlassLine har bestemt levet op til vores høje krav, fortæller projektleder Michael Nørby Andersen, der har byggeansvaret hos bygherren KPC. 

Hurtigere at installere

Monteringen af afløb og brusevægge er gået hurtigt og let for installatørerne. Og sikkerheden er i top. Ved montering af normale brusevægge skruer installatørerne væggen fast på fliserne. Med GlassLine støber mureren konstruktionen fast ned i gulvet. Derefter monteres brusevæggen. Denne proces skaber en fuldstændig vådrumssikker inddækning af hele brusenichen.  

– Det er altid en fornøjelse at arbejde med Unidrains produkter. Løsningerne bliver tætte overalt, og arkitekterne har tænkt på selv den mindste detalje. Jeg har masser af positiv erfaring med Unidrains afløb, og min erfaring med GlassLine er også meget positiv allerede, fortæller Kim Knudsen, som er installatør hos Erik Mølgaard VVS i Herning og arbejder på at lave de flotte badeværelser i det ambitiøse byggeprojekt.

Går op i højere enhed

Unidrain går aldrig på kompromis med hverken byggeteknik eller design i produkter. Det var derfor meget vigtigt, at GlassLine levede op til den meget høje standard, som i over et årti har været kendetegnet for virksomhedens revolutionære serier med afløb: ClassicLine og HighLine.

– Vi er meget stolte af vores produkter, og derfor glæder det os, når vi bliver valgt til et smukt og gennemført byggeprojekt som dette. Vores arkitekttegnede løsninger til brusekabinen komplimenterer byggeriet på bedste vis. Og det er skønt at se, når ikke bare et badeværelse men en hel bygning går op i en højere enhed, siger salgschef hos Unidrain A/S, Henrik Handschuh.  

Pressekontakt

Marketing Manager
Kim Maretti
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk