Ny hæder til dansk designikon

Unidrains intelligente måtte MatLine har igen begejstret internationale designdommere. Denne gang er det Det tyske Designråd, som står bag German Design Award, der fremhæver det funktionelle og stilrene måttesystem med indbygget afløb.
German-Design-Award_special_400x230
GDA matline 1600x1000

For tredje gang i år er danske Unidrain blevet hædret med international anerkendelse for sin seneste nyskabelse, det integrerede dørmåtte- og afløbssystem MatLine.

Det er det anerkendte, uafhængige tyske designråd, der har tildelt Unidrain Special Mention. Det tyske designråd tæller en række industri ikoner som Porsche, BMW og Bosch og uddeler årligt German Design Award til de mest vellykkede designs indenfor en lang række kategorier.

”Dørmåtten er et meget praktisk system, der byder gæster velkommen på en æstetisk måde.” Sådan lød juryens begrundelse for tildelingen af en Special Mention til MatLine.

Hos Unidrain er der glæde over, at MatLine har vakt opmærksomhed hos designrådet, hvis bedømmelseskomite består af fremtrædende personligheder inden for arkitektur og design.

– Med MatLine er Unidrain rykket ud af badeværelset og ind i boligens måske vigtigste repræsentative rum, entreen. Det er her, vi byder vores gæster velkommen og giver dem det første indtryk af hjemmet. Vi er glade for, at vores idé med MatLine igen er blevet anerkendt af kompetente fagfolk, siger Unidrains design- og produktchef Kenneth Waaben.

Tidligere er den nyskabende opfindelse blevet hædret med en pris for produktdesign fra If World Design Guide og har fået særlig omtale ved den internationale designpris Red Dot Design Award.

MatLine er designet i samme minimalistiske stil som Unidrains andre prisvindende produkter. Under måtten ligger et afløb, som opsamler vandet, mens solide nylonbørster renser skidtet væk fra fodsålen. Resultatet er færre beskidte fodspor i entreen og resten af huset.

Pressekontakt

Marketing Manager
Kim Maretti
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk