Fuld frihed med fritliggende afløb

I det fritliggende afløb er begge flanger lagt ned i gulvet. Membranen tilsluttes afløbet, og løsningen bliver lige så sikker som det gængse linjeafløb op mod væggen.
fritliggendene-afloeb1600x1000

Unidrains lineære afløb placeres normalt op af væggen. Det særlige system med patenterede flanger op ad væggen og nede i gulvet sørger for at holde fugten væk fra de bærende konstruktioner. Det giver en gennemført sikker løsning i hjemmets dyreste rum. Men det er ikke altid ønsket at placere afløbet op ad væggen. Derfor har Unidrain også udviklet et fritliggende lineært gulvafløb, der kan placeres overalt i gulvet.

Det fritliggende gulvafløb giver flere designmuligheder men bygger stadig på de samme principper som den traditionelle løsning. Man kan lægge afløbet, hvor det passer én og lave faldet i gulvet andre veje end ind mod væggen. Det fritliggende afløb gør det muligt at designe sit baderum på en anderledes måde. Det giver mere frihed til arkitekten og løser samtidig de problemer, der ofte ses i ældre bylejligheder, hvor en gammel bjælke gør det umuligt at placere afløbet op af væggen. Det fritliggende afløb kan placeres, hvor man ønsker, så man uanset placeringen kan få glæde af Unidrains flotte design.

fritliggendene

Pressekontakt

Marketing Manager
Kim Maretti
[email protected]
+45 3910 1010

Del med dit netværk